Porsche 964 Carrera 4
1991
|
158.000 km
|
250 hk

Denne særdeles gennemførte og originale Porsche 911 tilhører 964-generationen. Bilen er leveret d. 01/10/1991 til Porsche Zentrum München. I München lever bilen i cirka 6 år, indtil den bringes til Spanien for et visit af kortere karakter – i Spanien, nærmere bestemt Barcelona, bor denne 964 fra 1996 til 1997 og fra 1998 til 2005 bor bilen igen i Tyskland i Oberschwaben – helt nede sydpå nær Lichenstein og Zürich.

I november 2005 flytter bilen til Sverige. Her har den residens, indtil den i 2017 tager Øresundsbroen over til København og siden da har været her. Siden bilen kom til Danmark, er den blevet underlagt særligt kærlig hånd fra bl.a. Pro Motor i Køge. Der er investeret godt og vel 110.000,- + moms i bilens velbefindende.

Bilens lak er original og farven hedder Slate Grey Metallic (farvekode 22D). Interiøret er udført i klassisk sort læder og både rat og sæder står flot patineret, uden tegn på unødvendigt eller overdrevent slid. De elektriske sæder i bilen er velfungerende og samme historie gør sig gældende for både radio, klimaanlæg mv.

Denne 964 fremstår i rigtig pæn stand med 158.000 kilometer på tælleren. Der er ilagt massiv omsorg i bilens mekaniske ydeevne og generelle fremtoning gennem hele bilens levetid – og senest herhjemme. Alt i alt, er denne bil klar til det næste kapitel i dens hidtil vidunderlige liv.

Specifikatoner

Årgang: 1991
Kilometerstand: 158.000 km.
Hestekræfter: 250 hk.
Gearkasse: Manuel
Accel. 0-100 km/t: 5.9 sekunder
Topfart: 261 km/t
Effekt: 310 nm.