Porsche 991 Carrera 4S
2013
|
59.000 km
|
400 hk

Året er 1963. Forgængeren til hvad der i dag kendes som 911-serien fra Porsche, triller ud på udstillingsgulvet på motormessen IAA i Frankfurt. Porsche har hidtil haft navngivet prototypen 901 – men ved den officielle markedslancering i 1964, er den omdøbt til 911.

50 år senere, 2013, triller en af de nyeste 911’er ud fra produktionsanlægget i Zuffenhausen, Tyskland. I dette tilfælde en helt unik en af slagsen. Denne generation; døbt 991 (2011-nu – formegentlig med produktionsstop i 2019, efter lanceringen af 992), er, som enhver af dens forgængere, nøje perfektioneret og yderst modstandsdygtig i en grad som kun kan opnås efter 50 års løbende forbedringsarbejde. Med over 6.500 medarbejdere, over 7.000 aktive patenter og ca. 400 nye patenter ansøgt om året fra Porsche Research & Development Center i Weissach, er det ikke tilfældigt at denne Porsche 911 991 Carrera 4S er så vellykket som den er.

Som i 1963 er det ikoniske todørs og tåreformede designsprog bevaret. Opskriften på motoren består af de klassiske hovedingredienser; bagmonteret og sekscylindret. I denne udgave yder motoren hele 394 hestekræfter.

Gennem sit halve århundrede af eksistens, har vi set utallige varianter af 911’eren og siden 1990’erne; firehjulstræk. På verdensplan siger Porsche, at en ud af tre 911’ere har trækkraft på alle fire hjul.

Firehjulstrækket i Porsches 991-serie er, som de tidligere genrationer, oplyst i den komplette model- og variantbetegnelse som ’’4S’’. Fysisk kan en firehjulstrukket Porsche 911 skelnes fra en baghjulstrukket, på dens større bredde over de bagerste hjulaksler.

Gennem 911-seriens nu 56-årige levetid har især én eksteriørfarve været et absolut gennemgående tema i konfigurationerne af Porsche-familiens egne biler: Grøn. Den helt specifikke farve; Brewster Green (farvekode 22B) har bl.a. prydet flere af Ferdinand Porsches, hans sønner, diverse familiemedlemmer og nøje valgte venner af husets private biler. Følg linket nedenfor og se Ferdinands yngste søn; Dr. Wolfgang Porsche, give et unikt indblik i hans egen bilsamling, som rummer flere grønne biler – herunder en helt speciel 993 Turbo S udført i netop Brewster Green: https://www.roadandtrack.com/car-culture/profiles/a20660295/dr-wolfgang-porsches-993-turbo-s-is-a-green-dream/

Brewster Green er, i modsætning til mange moderne billakeringer, en såkaldt ’’unifarve’’. Dvs. at lakeringen ikke indeholder metal. En unifarve giver et særpræget udtryk og specielt Brewster Green fremstår i mange tilfælde helt sort – men så snart lyset falder på bilen, er det en fænomenal og helt uhørt smuk grøn farve der skinner i øjnene. Meget få sportsvogne, både fra Porsche og andre store producenter, er yderst sjældent lakeret i en unifarve, hvilket kun gør Brewster Green endnu mere original.

Helt frem til i dag er Brewster Green endnu aldrig produceret på en almen fabriksbygget Porsche (og kommer nok aldrig til at blive det), men udelukkende via Porsches eksklusive program. Porschefabrikken skal endda godkende ønsket om denne farve – og i størstedelen af tilfælde skal der noget helt specielt til for at blive godkendt.

I kabinen er denne 991 Carrera 4S konfigureret med 14-vejs adaptive sportssæder, udført i Espressobraun – dette er ligervis resten af kabinen.

Denne 991 er tilmed konfugeret med ’’911 50 years option package’’. I anledning 50-årsjubilæummet i 2013, tilbød Porsche sine 911-kunder en tilpasset udstyrspakke, der i kvintessens skulle gå til hjertet af, hvad der har gjort en 911 unik i løbet af sine 50 leveår: en kombination af exceptionel ydeevne og daglig brugsevne. Jubilæumspakken består af fem meget populære udstyrsmuligheder: Sport Chrono-pakken, Porsche Communication Management (PCM), inklusive navigationsmodul, telefonmodul, parkeringssensor for og bag samt sædevarme til fører og passager.

Exceptionel lydkvalitet er også konfigureret i dette tilfælde; både i form af sportsudstødningen, der kan aktiveres via et tryk på en knap i kabinen, samt et BOSE surround sound system der sikrer en enestående lydoplevelse fra højtalerne.

Med denne 911 i Brewster Green kan du for alvor blive betragtet som et ”medlem” af familien.

Specifikatoner

Årgang: 2013
Kilometerstand: 59.000 km.
Hestekræfter: 400 hk.
Gearkasse: Automatisk (PDK 7-speed)
Accel. 0-100 km/t: 4.4 sekunder
Topfart: 304 km/t
Effekt: 420 nm.

Udstyr

Adaptive sportssæder (14-vejs) m. memory
Bluetooth mobil-opkobling
BOSE soundsystem
Dæktryksmonitering (RDK)
Elektrisk soltag
Entrylister med lys
Fartpilot
Fjernbetjent centrallås
Kabine i naturlæder: Espresso

Klimaautomatik (2-zone)
Light Design Package
Midterarmlæn i læder
Nedblændende bakspejl
Parkeringscensor (for og bag)
PCM (navigation)
PDK – Porsche dobbeltkobling
Porsche Dynamic Light System (PDLS)
Porsche Exclusive Brewster Green uni

Regnsensor
Servotronic
Sport Chrono Plus
Sportsrat m. el. ratstamme
Sportsudstødning
Våbenskjold broderet i nakkestøtter
20” Carrera S fælge
911 – 50 years options package