Porsche 997 GT3 RS
2007
|
55.000 km
|
415 hk

Der er støj. En vidunderlig blanding af mekaniske hvirvelvinde, induktionsgasser og vejen, der er placeret få centimeter under dig. Alt er tæt på, lyden fra titaniumsudstødningen er enestående og følelsen er ikke til at sammenligne med meget andet der kan placeres på danske veje med nummerplader. Ud af bagruden – der er fremstillet af plastik – ses primært den store hækspoiler; udført i glansfuld kulfiber. Og en sort roll cage, hvorpå 5-punktsselerne henslængt er monteret.

Vi kigger på en orange 997 GT3 RS og en første generation af slagsen – i Clubsport varianten. 25 kg, er sparet sammenlignet med 997.1 GT3. Og hvorfor det ikke er mere, skyldes at de vægtbesparende foranstaltninger sidenhen er udlignet af ekstra bredt karrosseri og bredere hjul; GT3 RS kører ekstra 10 mm foran og 20 mm på bagpå. I og med, at dette er en gen 1, er den udstyret med den legendariske “Mezger” 3,6 liters flatsix-motor, der har sin oprindelse i de succesfulde 962- og GT1 racermotorer.

På papiret yder GT3 RS 15 hestekræfter mere end GT3; 415hk over 400hk og sparer derfor 0,2 sekunder i accelerationen til de første 100 km./t der nu lyder på ca. 4,4 sekunder.

Formgivningen på en GT3 RS er sjældent at overse. Et design der udstråler overskud og en stor portion selvtillid – men for en connaisseur er den langt mere end dette. En glædesmaskine. I orange – og et vaskeægte kunstværk. Med sine egne charmerende finurligheder, den hårde affjedring til gadebrug og smalle skålesæder er det så charmerende som det måske kan være. Lad dig endelig forføre.

Bilen er farvelagt i den efterspurgte Pure Orange og leveres med en omfattende udstyrsliste og i ellers helt optimal konfiguration. Dette emne besidder et særligt investeringspotentiale i vores optik – også taget bilens kilometerstand i betragtning. 

Denne GT3 RS har været på danske hænder i flere år. Inden da, levede den et behageligt liv i Sydtyskland under samme ejer i flere år. Bilen er korrekt serviceret på autoriserede Porsche Centre gennem alle dens leveår.

Specifikatoner

Årgang: 2007
Kilometerstand: 55.000 km.
Hestekræfter: 415 hk.
Gearkasse: Manuelt 6-speed
Accel. 0-100 km/t: 4.4 sekunder
Topfart: 304 km/t
Effekt: 405 nm.

Udstyr

Alcantara armlæn
Alcantara gearknop
Alcantara håndbremse
Alcantara sportsrat

Carbon skålsæder
Carbon hækspoiler
Clubsport-package
Navigationssystem

Porsche-logotype på armlæn
Schroth Racing fempunktsseler
Sport chrono-pakke
SportDesign sidespejle

Økonomi

DKK 950.000 eks. moms og registreringsafgift.

Flexleasing/sæsonleasing er muligt.